Robert Moncuit - Champagne - Grand Cru Wine

  

Robert Moncuit

Champagnehuset Robert Moncuit er beliggende i Le-Mésnil-Sur-Oger, den vel nok bedste Grand Cru kommune for produktion af Chardonnay, som også huser bl.a. Salon og den berømte parcel til Krug Clos du Mésnil. Huset er stiftet i 1889 og besidder ca. 8 hektar fordelt på 25 parceller.

Produktionen varetages af Pierre Amillet som er barnebarn af husets stifter. Der er ikke økologisk produktion, men med respekt for naturen anvendes der ikke insekticider. Der foretages manuel høst og hver enkelt parcel vinificeres separat. Jorden i Le-Mésnil-sur-Oger er helt særegen, og visse parceller har kun et 20-30cm tykt jordlag og nedenunder kun kridt og kalk. Det giver vinene et helt unikt mineralsk præg og er perfekt til Chardonnay.