Om Grand Cru Wine

Mere end 30 års passion for vin

Grand Cru Wine er drevet af Lars Reitz Petersen. Jeg har passioneret interesseret mig for vin siden 1990 og har arbejdet forskellige steder i vinbranchen. I 2012 startede jeg min egen af import af champagne. Og hvorfor blev det lige champagne? Der er bare noget magisk og sprudlende ved champagne. Drikker man det en eller tre gange om året, så synes man med garanti at al champagne smager ens. Får man smagt 3, 4, 5 forskellige ved samme lejlighed, kan man hurtigt smage at det er en vifte af forskellige smagsudtryk. Det er dér magien starter og man får lysten til at udforske champagnes magiske univers. Og så er det også min mission at udbrede kendskabet til champagne og afmystificere, at champagne kun er til når noget skal fejres. Champagne er i den grad en glimrende ledsager til mad og kan i høj grad erstatte alle hvidvine.

Jeg har valgt at fokusere på små såkaldte Recoltant Manipulant producenter, også kaldet Grower Champagnes. Jeg synes at de er langt mere interessante og individuelle i deres smag og udtryk, end de store kommercielle champagnehuse. Mine producenter har en produktion på mellem 50.000-120.000 flasker pr. år. De er alle valgt efter mange års søgen og ikke mindst smagning af champagne ved et utal af besøg i Champagneregionen gennem årene. Mine producenter er enten biodynamiske eller arbejder efter det franske udtryk ”lutte raisonnée”, hvilket vil sige at de minimerer brugen af sprøjtemidler, eller om muligt helt undgår det.

Masser af spændende ældre vine

Jeg vil også gerne gøre op med den gængse prissætning af vin hos de danske vinhandlere. Har selv været i vinbranchen og ved de benytter sig af vanvittigt høje hyldepriser, for rask væk at kunne give både 30, 40 og 50% rabat. Jeg kan ikke give de rabatter, for mine priser vil altid være til ”udsalgspris” også bare ved én flaske.

Og så må du ikke gå glip af Skatkammerlisten, som afspejler min store passion for franske vine. Der er masser af spændende ældre vine hovedsageligt fra Bordeaux, Bourgogne, Champagne og Rhône. Det er i små mængder og som oftest er der kun en enkelt, så forhør dig angående mængder.


Jeg afholder også champagneforedrag/smagning i enten privatregi eller vinklubber.

Er du 18 år eller over?

Du skal være fyldt 18 år for at tilgå indholdet på dette website.