De to brødre Maxence og Cyril har fravalgt at lave en Special Club, for i stedet at lave 3 enkeltmarksvine.
”Toulette” er fra en lille parcel i Epernay udelukkende med Chardonnay, tilplantet 1947. Der er siden 1999 ikke anvendt pesticider på parcellen.
De gamle vinstokke giver yderst koncentrerede druer og et lavt udbytte. Hele produktionen vinificeres på 100% egetræsfade. Det giver vinen en formidabel bouquet med cremet, smøragtig intensitet med et strejf af vanilje, men også vidunderligt integreret mineralskhed og syrlighed. Nærmest som en stor hvid Grand Cru Bourgogne; med bobler.
Vinen er stadig ung med stor frisk syrlighed og smager skønt allerede nu, men har stort potentiale til yderligere 10-15 års lagring. Vinen har i øvrigt håndskrevet serigrafisk tryk, inspireret af at de fugtige kældre i Champagne opløser etiketterne. Derfor skrives cuvéernes navne oftest med kridt på flaskerne. En yderst simplistisk og elegant detalje.
© 2023 Grand Cru Wine - Designet af Aveo web&markeing