Janisson-Baradon er en lille familiedrevet champagne producent med en årlig produktion på blot 80.000-90.000 flasker. Huset blev stiftet i 1922 af Georges Baradon og familien ejer 9 hektar Grand Cru marker omkring Epernay. Maxence og Cyril er 5. generation og har stået ved roret siden 2003. Maxence tager sig af alt der har med produktion at gøre og Cyril er ansvarlig for salg og marketing.
Vinene bliver lavet med respekt for naturen og efter princippet ”lutte raisonnée”, og er på vej mod biologisk produktion og der anvendes allerede en del certificerede druer. Vinifikationen foregår med en blanding af ståltanke og træfade og malolaktisk gæring for NV cuvée’erne. Enkeltmarksvinene får ingen malo og 100% fadlagring på brugte Bourgognefade. Selv hustets Brut Selection indeholder 30% reservevin der har været fadlagret .
De 2 sønner har på kort tid højnet kvaliteten og blandt andet ophørt med at lave en ”Special Club”, for i stedet at lave 3 fremragende enkeltmarksvine lavet på hhv. ren Chardonnay (Toulette, tilplantet 1947), Pinot Noir (Tue Boeuf) og Pinot Meunier (Conges) fra små parceller med gamle vinstokke. Cyril har været med til at stifte Les Mains du Terroir de Champagne, som er en gruppe bestående af 16 kvalitetsbevidste producenter, bl.a de Souza, Eric Rodez og Paul Dethune.
© 2023 Grand Cru Wine - Designet af Aveo web&markeing